Lydterapi (SSP)
Safe and Sound Protocol (SSP)
Lydterapeutisk behandling
Ruben Instituttet tilbyder forløb med den lydterapeutiske behandling Safe and Sound Protocol (SSP).
Safe and Sound Protocol (SSP) er evidensbaseret lydterapi med filtreret musik, skabt til at støtte følelsesmæssig og kropslig regulering og resiliens. SSP er funderet i den polyvagale teori, der omhandler det autonome nervesystems funktioner og regulering.
SSP er en ikke-invasiv akustisk vagusnerve stimulation, der hjælper det autonome nervesystem til bedre at kunne opleve forbundethed, samarbejde og resiliens. SSP er potentielt gavnligt for dig der kæmper med traumer, angst, udfordringer med at regulere følelser og diverse stresstilstande.
Overordnet er SSP:
Generelt om SSP:
- 5 timers lytteforløb over minimum 5 dage individuelt tilpasset af udbyderen. Programmet er udviklet og patenteret af Dr. Stephen Porges, der er faderen til polyvagal teori.
- Designet til at forbedre regulering i det autonome nervesystem.
- Aktivering/forøgelse af kropslig og følelsesmæssig oplevelse af tryghed og støtte til fysiologisk tilstandsregulering.
Ved SSP forløb lytter du til filtreret musik igennem hovedtelefoner sammen med en behandler, som regel online, men det kan også være ved fysisk fremmøde. Der følges i fællesskab op på processen og hvordan du reagerer på musikken. Hvert forløb og session bliver individuelt tilrettelagt og tilpasset hvor du er og hvad dit nervesystem har behov for. Så selvom forløbet oprindelig er tiltænkt som 1 time om dagen i 5 timer, vil mange gavne af flere sessioner med kortere tids lytning. Eksempelvis 30 minutter pr. dag fordelt over 10 dage.
SSP er som udgangspunkt et tilbud der kan, efter individuel vurdering i samarbejde med behandleren, benyttes i kombination med psykoterapeutisk forløb. SSP kan også tages uden psykoterapeutisk forløb, men det er gavnligt at kombinere med andet relevant behandlingsforløb (ikke nødvendigvis psykoterapi), således at effekterne fra SSP kan forstærkes og stabiliseres.
Du kan læse mere om SSP på Unytes hjemmeside her.
Du kan se video om polyvagal teori her.
Inden eventuel opstart laves en individuel vurdering om SSP er det rette behandlingsforløb for dig.
Der tilbydes som udgangspunkt kun SSP til klienter over 18 år.
Anbefalet behandler
Psykoterapeut MPF og Certified SSP Provider Kresten Kay
E-mailadresse: kontakt@krestenkay.dk
Hjemmeside: www.krestenkay.dk