Hvad kan uddannelsen bruges til?

Hvad kan uddannelsen bruges til?

fra-studerende-til-psykoterapeut

Arbejde som psykoterapeut

Uddannelsen på Ruben Instituttet er først og fremmest rettet mod at opnå kompetencerne til at varetage rollen som psykoterapeut i privatpraksis eller i et ansættelsesforhold. Ved endt uddannelse vil du have opbygget viden, færdigheder og kompetencer, på et faglig og personligt plan, der gør dig i stand til at udføre arbejdet som psykoterapeut med seriøsitet, høj etik og faglig refleksion.

Udover kompetencerne i det direkte terapeutiske arbejde, kan uddannelsen også bruges gavnligt i mange andre arbejdsmæssige forhold. Den større forståelse du opnår af dine egne mønstre og kontaktformer, psykologiske mønstre generelt, samarbejdsdynamikker og samtaleteknik, vil være relevant i rigtig mange arbejdsforhold. Det være sig rollen som sygeplejerske, pædagog, psykolog, skolelærer, socialrådgiver, HR-medarbejder, ledere og andre lignende faggrupper, hvor det menneskelige aspekt står i forgrunden.

Både professionelt og i privatlivet

Du vil ligeledes være i stand til at indgå i professionelt samarbejde og tværfagligt samarbejde hvor psykoterapi er et medvirkende eller bærende aspekt.

På et personligt plan og i privatlivet vil uddannelsen ligeledes spille en rolle. Det er ikke muligt at gennemgå en uddannelsen til psykoterapeut uden at det påvirker dit privatliv på en positiv måde. Ved arbejdet med dig selv, dine dynamikker, din historie og dine blinde punkter, igennem compassion, vil du se mere kærligt på dig selv – og på andre mennesker. De fleste studerende oplever derfor, at relationer bliver dybere, mere meningsfulde og kærlige. Du vil desuden sandsynligvis blive bedre til at sætte hensigtsmæssige grænser, prioritere hvad der er vigtigt for dig, bedre kunne navigere i dit liv og opnå større indre fordybelse.