Hvad kan du forvente?
Hvad kan du forvente på uddannelsen?
Du kan forvente at blive mødt åbenhjertigt og med plads til den du er. Det vil sige, at undervisere og ledelsen vil gøre deres bedste for at imødekomme og respektere den proces du er i, både personligt og fagligt. Igennem compassion som intention, vil begge processer understøttes af et hjerteligt og rummeligt miljø, hvor grænser respekteres og hvor eventuel kritik altid er velkommen. Velvidende at en uddannelse udvikler sig løbende og bør gøre det, da stilstand i vores opfattelse ikke er livets natur.
Engagerede undervisere
Ydermere kan du forvente at møde undervisere der er engagerede, vidende og brænder for psykoterapeutfaget. Undervisere der hver især er højt kvalificerede indenfor deres felt i psykoterapi og som formår at formidle på en ligeværdig og nærværende facon. Du kan forvente at skulle arbejde med dig selv og bringe dine egne temaer i spil. Naturligvis ikke mere end du ønsker eller hvad dine grænser påkalder.
Praksisorienteret tilgang
Dog er uddannelsen i høj grad praksisorienteret og du kan derfor forvente at skulle dele, lytte og være med både kropslige og følelsesmæssige processer i dig selv og hos dine medstuderende. I dette kan du forvente at processer bliver samlet op i en perspektiverende og integrerende refleksion, hvor processer undersøges teoretisk.
Uddannelsen til psykoterapeut er ikke let. Du vil derfor kunne forvente at studiet vil have indflydelse på både dit private og professionelle liv. Det er et krævende studie og du skal turde se på egne mønstre, relationelle kompetencer, familiedynamikker og forstå dine egne reaktioner både kropsligt, følelsesmæssigt og rationelt – alt sammen for at klæde dig bedst muligt på til at varetage rollen som psykoterapeut. Heldigvis oplever de fleste det hårde arbejde som meget meningsfuldt og givende, hvor relationer bliver dybere, mere nærværende og kærlige. Både til en selv, til andre og til verden.