Opstart kursus om Fokusering
I dette kursus om Fokusering vil vi over fem måneder udforske, hvordan Fokusering kan hjælpe os til at afkode kropsfornemmelser, vi endnu ikke forstår og give plads til kroppens implicitte viden. Fokusering starter, når vi tillader en mere åben og lyttende opmærksomhed og giver plads til at dvæle ved subtile fornemmelser i kroppen. Ved at arbejde med at skabe en levende relation til “følte fornemmelser”, kan vi opdage, at de ofte rummer en dybere betydning. Når vi slipper hurtigheden og lytter, kan vi begynde at afkode det, vi sanser, men endnu ikke har ord for.
I forløbet vil vi udforske:
- Hvad er en følt fornemmelse, og hvordan du genkender den
- Hvordan du lytter til dig selv og andre på en dybere måde – med kroppen
- Hvordan du skaber en relation til uklare fornemmelser, så de begynder at åbne sig
- At få adgang til kroppens implicitte viden, når du sidder med et tema eller en problemstilling
- Indgangsvinkler til, hvordan du kommer videre, hvis noget føles låst eller uforløst
- Clearing a space – hvad du kan gøre, når du er overvældet og ikke kan mærke dig selv